KOMMENTAR

Emilie Jäger og B.T.’s habilitetshykleri

Her til morgen har B.T. bragt en “kritisk artikel”, hvor de kloger sig på danske journalisters habilitet — med afsæt i deres opråb til landets ansvarshavende chefredaktører.

Og forfatteren er ingen ringere end Emilie Jäger.
Hun underskriver ikke journalisternes opråb, men i en lang række episoder i podcasten Borgerligt Tabloid går hun all in med sine yderligtgående holdninger — en regulær hardliner, der eksempelvis bliver vred, når vores udenrigsminister fordømmer, at børn brændes levende, mens de sover i en flygtningelejr, og hele lejren jævnes med jorden.

Alt, hvad Israel gør, er ifølge Jäger helt forsvarligt og legitimt. Hun positionerer sig så langt ude på fløjen, at hun får selv Joachim B. Olsen til at lyde mild og nuanceret.


BT’s nye habilitetsvinkel

Nu bruger hun sin position i B.T. til at spørge, hvordan DR konkret vil vurdere, hvor grænsen går for habilitetsproblemer.
B.T. spørger, om det for eksempel betyder, at de pågældende journalister ikke kan dække dansk politik, der relaterer sig til krigen i Gaza.

Ifølge artiklen har B.T. ikke kunnet få svar på det.

I samme artikel — “B.T. afslører: DR-ansatte sletter deres spor” — udtaler Liberal Alliances kulturordfører Katrine Daugaard sig. Hun har i flere måneder offentligt kritiseret journalisterne bag opråbet.

»Som borger har man krav på at vide og være klar over, at man i en given situation ikke står over for en objektiv journalist, men i stedet en, der har taget politisk holdning.«
— Katrine Daugaard til B.T.

Jamen så lad os da følge det princip til dørs.
For med Emilie Jäger er vi ude i de åbne gedemarker, når det gælder aktivistiske ståsteder og relationer til det ekstreme højre.


Når relationer bliver relevante

Normalt mener jeg ikke, man skal gøres ansvarlig for sine nære relationers politiske synspunkter.
Men der findes undtagelser.

1. Kæresten med ekstremistisk tilknytning

Hvis man er i et forhold med en person, der — ifølge offentligt tilgængelige oplysninger — har tilknytning til en ekstremistisk gruppe.
(Til sammenligning: Hvis en nyhedsredaktør i Politiken var kæreste med en person, der offentligt udtrykte støtte til Hizb ut-Tahrir og rendte rundt med organisationens T-shirt, ville det skabe et ramaskrig.)

Jägers forhold til Rasmus Pallesen, der går med det højreekstreme Generation Identitær-medlems-T-shirt, kræver en klar afstandstagen og fordømmelse, hvis hendes journalistiske integritet skal vurderes som neutral.

2. Den politiske arv

Hvis ens familie har en fortid i ekstremistiske, højrenationale partier — og denne fortid samtidig bliver fremhævet som noget, man er stolt af.

I dette tilfælde handler det om Jägers farfar, Arnold Jäger, der var partifælle med

Glistrup, hvis politiske projekt gik ind for etnisk udrensning af muslimer og salg af muslimske piger på 12 år til højestbydende.
Glistrup — en dømt racist og erklæret fascist.
En farfar, som familien ifølge egne udsagn er stolte af og omtaler som et forbillede.

3. Den aktive valgkampsstøtte

Hvis man aktivt har hjulpet et familiemedlem i en valgkamp, hvor dette familiemedlem har positioneret sig på den ekstreme højrefløj.

Emilie Jäger hjalp sin lillebror Malte Jäger, med hans valgkamp og hængte plakater op sammen med ham.
Den samme Malte, der i artikler har pralet med sin farfar fra Fremskridtspartiet og kaldt ham sin inspiration.
Maltes politiske projekt handler blandt andet om at fjerne Den Europæiske Menneskerettighedskonventions særstatus i dansk ret — altså at parkere vores allesammens internationale menneskerettigheder.


Når habilitet bør vendes om

Jeg mener derfor, at det er endnu mere legitimt at stille spørgsmål ved Emilie Jägers neutralitet og habilitet — særligt i en tid, hvor B.T. redaktionelt har erklæret fuld støtte til DF’s remigrationspolitik.

En politik, der er kopieret fra højreekstremistiske bevægelser i Europa og fra netop Generation Identitær — bevægelsen, der er forbudt i flere lande, og hvis østrigske stifter har indrejseforbud i både USA og England.

Det var B.T.’s leder, der skrev det, men uden at angive hvem.
Vi ved reelt ikke, hvem forfatteren var.


Spørgsmål til B.T.’s nyhedsredaktør

Vil du Emilie Jägers tage afstand fra Generation Identitær?

Står B.T. stadig bag DF’s remigrationspolitik — altså masse-deportation af muslimer og migranter, som reelt betyder etnisk udrensning?

Du deltog selv i Generation Identitærs konference på Christiansborg i 2023, hvor både DF og LA var værter for den højreekstreme gruppe og gav dem salen på Christiansborg.
Dengang skrev du for Kontrast, uden at nævne noget om deres visioner om masse-deportation — eller at din egen kæreste stolt gik i deres medlems-T-shirt.


Så hvad mener du egentlig, Emilie Jäger?

Hvad er din position, hvad angår masse-deportation af muslimer og migranter — nu hvor vi kender til dine andre aktivistiske holdninger?

Hvad mener du om vores internationale menneskerettigheder — skal deres status fjernes fra dansk ret?

Og til sidst:
Mener du stadig, at udenrigsministeren ikke burde fordømme forbrydelsen mod en flygtningelejr, hvor børn blev brændt levende — sådan som du sagde i Borgerligt Tabloid med Joachim B. Olsen?


En afslutning med forbehold

Vi kan tage kvinderettigheder og LGBT-rettigheder en anden gang.
Listen er lang, når det gælder de hardliner-aktivistiske positioner, vi allerede kender til.


Af Sara Bovin